Præsidentvalget i Honduras

Niels Westy Munch-Holbek har en kommentar på Punditokraterne.dk om det netop afholdte præsidentvalg i Honduras. Det kan roligt siges, at det blev en success med en valgdeltagelse på 60%. Det var højere end sidste valg og langt højere end spået af de venstreorienterede journalister i DR og på Information, som havde tippet 25-30%. Den afsætte præsident Manuel Zelayas opfordring til befolkningen om at boykotte valget blev altså overhørt af flertallet. Nyvalgt præsident med over halvdelen af stemmer er den konservative Porfirio Lobo.

Jeg kan tilslutte mig Munch-Holbeks kritik af  dækningen i DR af begivenhederne i Honduras. Den er under al kritik. Især DRs såkaldte ekspert i Latinamerika spørgsmål, Niels Lindvig, har brugt tiden i flere udsendelser på udbrede mærkelige konspirationsteorier og skabe et fantasibillede af, hvad der foregår i Honduras og andre steder i Latinamerika.

Honduras vinder over Hillary og Obama

USA og Organisation af Amerikanske Stater vil nu anerkende præsidentvalget i Honduras, som finder sted om ganske kort tid. Det sker efter, at landets fungerende præsident Roberto Micheletti er gået med til at bede Honduras Højesteret og Kongres om at genindsætte den afsætte Manuel Zelaya, som blev afsat som præsident i maj for at forsøge omgå grundloven. Det vil ikke ske, men det giver præsident Barack Obama og udenringsminister Hilary Clinton en vej ud af den krog, de havde trængt sig selv op i med kravet om, at præsident Zelaya skulle genindsættes desuagtet, at landets Højesteret og Kongres havde afsat Zelaya fordi han ville omgå grundloven i et desperat forsøg på at blive den nye Hugo Chavez i regionen.

Man kan roligt sige, at Obama administrationen har fejlbedømt situationen i Honduras. Mildest talt. USA Kongres jurister har undersøgt grundlaget for afsættelsen af Zelaya og erklæret, at den er i overensstemmelse med landets forfatningen. Men det er også udryk for manglende dømmekraft. WSJ havde en leder lørdag (31/10) under overskriften "Honduras 1, Hilary 0" om udfaldet. Og søndag (1/11) havde udenrigsredaktøren for WSJ en ny leder, som ikke lagde fingrene imellem:

"The need to dictate to Hondurans how to run their country has been the problem from the start. The moment the Honduran Supreme Court ordered the arrest of Mr. Zelaya in June for organizing mob violence and attempting to overthrow the constitution Mr. Llorens [USA ambassadør i Honduras] anointed himself colonial viceroy in charge of imposing U.S. will. Plenty of Molotov-hurling leftists also took Mr. Zelaya's side. But Mr. Llorens staked out a position for the U.S., defending the legitimacy of the erratic former president. The U.S. ambassador used every weapon he could lay his hands on to try to force the country to restore Mr. Zelaya to power.

This violated Honduran sovereignty. But Mr. Llorens's boss back home, Barack Obama, seemed more interested in appeasing U.S. enemies than standing by friends, or even sticking to his pledge not to meddle in other countries' affairs. Mr. Chávez and Fidel Castro were supporting Mr. Zelaya, and Mr. Obama apparently wanted to be part of the gang.

Clearly no one in Washington expected it to be so hard to break the will of Hondurans. That effort became even more embarrassing when zelayistas mounted a campaign of terror, kidnapping and murdering Honduran authorities and their relatives. There were at least three such incidents in two weeks. The terrorists were also sabotaging the country's electricity grid. To avoid further taint, the U.S. sent a delegation to strike the compromise reached late Thursday.

Det bliver spændende at se hvordan den cubanske redaktion på DR1 Orientering vil udlægge dette. Lad mig give et bud: Det er en højreorienteret konspiration bestående af rige godsejere i Honduras, kupmagere i hæren, den katolske kirke og ondsindede lobbyister i Washington, som arbejder for Bill Clinton.....

The spin is that Mr. Zelaya will return to power. But the Honduran Congress will decide that, using opinions from the Supreme Court, the attorney general and other legal experts. Since it was the court and Congress that threw Mr. Zelaya out, this is positive."

I øvrigt må man sige, at årets modtager af Nobels fredspris virkelig udretter store udenrigspolitiske mirakler. Udover den udenrigspolitiske succes i Honduras har Obama lige sat hele sin prestige ind på at få et omvalg i Afghanistans præsident-valg mellem de to førende kandidater, præsident Hamid Karzai og oppositionens kandidat Abdullah Abdullah efter omfattende korruption og valgsvindel, hvorefter modkandidaten trækker sig, fordi han ikke har tillid til valgkommissionen. Og nu venter amerikanerne så, at Obama vil beslutte sig for at sende flere amerikanske soldater til Afghanistan, hvor de risikere at dø i kamp for, hvad de fleste må opfatte som et rent pseudo-demokrati med en præsident uden et egentlig mandat.

Obama administrationens Honduras politik er absurd og pinlig

Mary Anastasia O'Grady, Wall Street Journals redaktør for Amerika, kritiserer (27/9) præsident Barack Obamas linje overfor Honduras. Uden at have overvejet den statsretten, har Obama administrationen krævet eks-præsident Manuel Zelaya genindsat og truet med ikke at anerkende valget, som finder sted i november. Kandidaterne til dette valg var i øvrigt allerede udpeget inden afsættelsen af Zelaya. O'Grady  lægger ikke fingrene imellem og skriver ligeud:

"The Obama administration's position on the Honduran election is embarrassing. Can anyone imagine that if Fidel Castro declared tomorrow that he would hold free elections and invite the whole world to come as observers, the U.S. would reject the idea because Cuba is a military dictatorship? It would be absurd."

Det er ikke overraskende, at Zelaya bliver bakket op at venstreorienterede statsledere som Venezuelas Hugu Chavez eller Brasiliens Lula da Silva. Brasilien, som i øvrigt har afvist at diskutere menneskerettigheder på Cuba, fordi landet ikke vil blande sig i andre lands interne forhold (og så måske også p.g.a. Lula da Silvas venskab med Fidel Castro og venstreorienterede sympatier), huser nu den korruptionsanklagede eks-præsident på sin ambassade i Honduras. Hvad i al verden laver Obama i det selskab?

The Honduras Mess

USA har været med at forværre krisen i Honduras, mener WSJ (23/9). Præsident Barack Obama og udenrigsminister Hilary Clinton (nok mere den første end den anden) var ret hurtige til at kræve Manuel Zelaya genindsat som præsident i Honduras efter han blev afsat som præsident af Honduras Højesteret og Kongressen i slutningen af juni og ekskorteret ud af landet af militæret.

Afsættelsen blev betegnet som statskup i mange medier, men det har intet med et statskup at gøre. Afsættelsen af Zelaya er i overensstemmelse med gældende ret i Honduras og skyldes han gentagne forsøg på at sikre sig en periode mere som præsident i modstrid med grundloven.

I lederen skriver WSJ:

On Monday Mr. Zelaya said he owed his return and political survival to "the support of the international community." He's getting support from Nicaragua's Sandinista President Daniel Ortega, the former guerrilla group FMLN in El Salvador, and especially from Venezuelan President Hugo Chávez. But let's face it: None of that support would mean very much without the diplomatic and sanctions muscle of the U.S.

If the U.S. didn't know about Mr. Zelaya's stealth return, it ought to feel deceived and drop its support. Now that he's back in Honduras, the best solution to avoid violence would be for the U.S. to urge Mr. Zelaya to turn himself over to Honduran authorities for arrest and trial.

USA er med at skabe ballade i Honduras gader med den fortsatte støtte til Zelaya. Og Obama er virkelig havnet i forment selskab med revolutionister fra centralamerika. Men derudover kan det undre, at USA bruger diplomatiske og økonomiske muskler mod en lille land i centralamerika, som legalt (også ifølge USA's egne jurister) har afsat sin præsident. Mener Obama, at USA er en slags appeldomstol, som statsledere kan henvende sig til og som kan forlange regimeskifte i andre lande?

Hvilket kup i Honduras?

Main Street Medierne (MSM) har konsekvent talt om "statskuppet" i Honduras i de seneste måneder efter Højsterets og Kongressens afsættelse af Manuel Zelaya som præsident. Jeg har tidligere skrevet om begivenhederne og alternative udlægninger af "statskuppet" (se her).

DR Orienterings udlægning af begivenhederne har i særdeleshed været ensidig. Her har man talt om et militærkup, som har afskaffet demokratiet i Honduras. Hvordan man i det hele taget kan tale om et militær- eller statskup, når den lovgivende og dømmende magt var i konflikt med den udøvende magt og sanktionerede afsættelsen af præsidenten, er et kritisk spørgsmål, som aldrig er blevet stillet af den såkaldte kritiske presse.

Da det blev fremført, at præsident Zelaya havde beordret hæren til at gennemføre grundlovsstridige handlinger, at hærchefen var blevet fyret af Zelaya for at nægte at gennemføre de ulovlige handlinger, at hærchefens fyring var underkendt af Højsteret (sjovt nok kan man ikke fyre en medarbejder for at nægte at bryde grundloven) og at præsidenten fortsatte ad samme spor med handlinger, som alene havde til formål at sikre hans personlige magt, et mandat til at fortsætte udover en embedstid, som grundloven foreskriver, kunne man på DR Orientering høre, at det blot var propaganda betalt af en håndfuld rige familier i Honduras, som i virkeligheden stod bag kuppet og styrede alt bortset fra Zelaya, som var en slags afhopper og derfor skulle ud. Da udenrigsminister Hilary Clinton viste sig lydhør over regeringen i Honduras, var det resultatet af grove lobbyister indsats, som var hyret af "styret" i Honduras og i øvrigt samme personer, som havde lavet beskidte jobs Clinton familien i valgkampen mod Barack Obama.

Nu har Congressional Research Service så ifølge WSJ offentliggjort en rapport, hvori det blandt andet hedder:

"The Supreme Court of Honduras has constitutional and statutory authority to hear cases against the President of the Republic and many other high officers of the State, to adjudicate and enforce judgments, and to request the assistance of the public forces to enforce its rulings."

Med andre ord: Det er helt i overensstemmelse med gældende ret i Honduras, da Højesteret og Kongressen 28. juni afsatte præsident Zelaya. Der kan altså ikke være tale om et statskup, begået af militæret med støtte fra Højesteret og Kongressen (i sig selv en ret absurd påstand).

Derimod kunne man vel sagtens beskrive andre landes forsøg på at overtale eller tvinge Honduras til at genindsætte Zelaya som præsident som et forsøg på statskup.

MSM skriver af fra udenlandske aviser uden at underlægge historierne større kritisk behandling. Hvis MSM skulle læse WSJ eller en anden avis, hvad Congressional Research Service nu har fundet, er det muligt, at der nu kommer en korrektion.

Men hvad med DR Orienering og deres såkaldte sydamerika-ekspert Niels Lindvig? Vil de mon korrigere tidligere udsendelser og undskylde deres manglende kritik eller overfladiske behandling af stoffet? Næppe. Det er mere sandsynligt, at der kommer en eller anden paranoid konspirationsteori! Sikkert et aller andet med, at rige godsejere og deres grådige lobbyister har hypnotiseret de embedsmand i Kongressen, som har skrevet rapporten.

Der har i øvrigt været flere indlæg på punditokraterne.dk skrevet af Niels Westy om situationen i Honduras.

Krisen i Honduras (2)

Krisen i og omkring Honduras fortsætter. I går krydsede eks-præsident Manuel Zelaya grænsen mellem Nicaragua og Honduras kortvarigt i demonstration. I den seneste tid har Costa Ricas præsident forsøgt at forlige parter, Manuel Zelaya og regeringen i Honduras, men der er tilsyneladde bred enighed i Honduras om, at Manuel Zelaya ikke skal vende.

Manuel Zelaya har, som jeg skrevet om tidligere, forsøgt at omgå forfatningen i Honduras, fordi han ønsker at forlænge sin egen embedsperiode.

DR Orientering bragte et indslag om situationen i Honduras i forgårs. Indslaget var så farvet, at man tror det er løgn. Journalisten taler konsekvent om "kuppet" og "kupmagerne". DR Orientering fremstiller det som et simpelt militærkup, men kupmagerne må i givet fald omfatte regeringen, Kongressen og Højsteret, da ingen af disse er afsat og støtter afsættelsen af præsident Zelaya. Det er i øvrigt Kongressens formand, der er konstitueret som præsident (og ikke en eller anden general). Ifølge DR Orientering er det erhvervslivet er står bag og erhvervsinteresserne har nu hyret en slem lobbyist i Washington, der tidligere har arbejdet for Hillary Clinton (så må han vel være fanden selv), til at tale "kupmagernes" sag. Det er en absurd fremstilling (han sagde slemme ting om Obama for Clinton under deres opgør sidste år og han har lobbyet fra for slemme regimer i Washington, ergo må regeringen i Honduras være slem) - og ganske ensidigt.

Nu har DR altid haft en forkærlighed for venstrorienterede revolutionære som Fidel Castro, Che Guevara og Daniel Ortega. De omtales konsekvent som folkehelte, befrier eller ledere, mens ikke-venstreorienterede "ledere"er diktatorer. Manuel Zelaya, blev valgt for de liberale, men har sidenhen allieret sig med Venezuelas venstreorienterede leder Hugo Chavez. Så Zelaya er åbenbart berettiget til DR's særbehandling. Det er under alle omstændigheder usædvanlig dårlig journalistik. Niels Westy har iøvrigt et indlæg på Punditokraterne om Orienterings misinformation.

Lad os nu kalde en spade for spade. Og spade er vel et passende udtryk i denne forbindelse. For Zelaya, der har lagt sig ud med stort set alle politikere og institutioner i Honduras, overtrådt forfatningen og drømmer om at blive Latinamerikas næste caudillos, ligger som har selv har redt. Og han er slet ikke noget mønstereksempel på præsident. Mellemamerika har ikke bare brug for liberalt demokrati, men mest af alt præsidenter, som overholder forfatningen.

Krisen i Honduras

Roger F. Noriega fra American Enterprise Institute har en gennemgang af begivenhederne i Honduras, som førte frem til militærets anholdelse af og Kongressens "afsættelse" af præsident Manuel Zelaya og konstituering af kongressens formand som ny præsident. Præsident Zelaya har lagt sig ud med stort samtlige institutioner i Honduras: Kongressen, Højesteret, den offentlige anklager, ombudsmanden mv. i et forsøg på at forlænge sin embedsperiode.

Juan Carlos Hidalgo fra Cato Institute mener, at præsident Manuel Zelaya vedvarende forsøg på at omgå forfatningen, som fastslået af landets Højesteret samt fraværet af en civil mekanisme til at afsætte landets præsident, berettiger militærets aktion. Kevin Cassas-Samora fra Brookings Institute mener, at præsidenten bør genindsættes uanset forsøget på at undergrave forfatningen. Men i sidste ende er det dog Honduras Højesteret, som kan afgøre dette spørsgmål.

Det er svært at forsvare en eventuel genindsættelse af præsident Zelaya, som krævet af Venezuelas venstreekstreme præsident Hugo Chavez, Nicaraguas venstreorienterede præsident Daniel Ortega (som har sendt tropper til grænseområdet), Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) og sågar præsident Barack Obama. Præsident Obama er kommet i dårligt selskab her. Det lover ikke godt for amerikansk udenrigspolitik i det kommende 3½ år.

Præsident Obama - due overfor Iran og høg overfor Honduras

Christopher Arzrouni har i dag en klumme i Jyllandsposten om præsident Barack Obama noget forskelligartede håndtering af kriser i Iran og Honduras. Overfor det brutale regime i Teheran er Obama due, mens han er høg overfor det folkevalgt styre i Honduras, som har afsat en præsident, der ikke overholder forfatningen.