Støtteordninger til erhvervslivet er ressourcespild

Torben Mark Pedersen har en kommentar på 180grader.dk om de forskellige direkte og indirekte erhvervsstøtteordninger, som staten har sat i værk under overskrifter såsom "Globa-liseringsstrategi, Aftale om grøn vækst, Renoveringspuljen, Erhvervspakke, Erhvervsklimastrategi, Plan for grøn forskning og innovation, Turismestrategi…". Pedersen skriver:

"Med erhvervsstøtte opnår staten kun at drive en kile ind mellem den samfundsøkonomiske og den privat-økonomiske rentabilitet, så støttede projekter fremstår som privatøkonomisk rentable, selv om de i virkeligheden er samfundsøkonomisk urentable. Denne forvridning fører til, at samfundets ressourcer fejlallokeres over til erhverv, der giver et mindre samfundsøkonomisk afkast end de ville have givet ved deres alternative anvendelse. På bundlinjen er resultatet, at pengene bliver brugt mindre effektivt og skaber mindre velstand, end de ellers ville have gjort, og Danmark bliver som helhed fattigere".

Dette ressourcespild anddrager 21,5 mia. kr. i alt om året (eller mere, for hvem ved, hvad der var kommet ud af ressourcerne, hvis de var anvendt i levedygtige erhverv). Dette ressourcespild skyldes udelukkende regeringsfejl, hvor snævre erhvervsinteresser for lov til at malke statskassen.

Lukkeloven bliver afviklet, men ny lov forbyder åbent tolv og en halv helligdag om året

VK-regeringen har indgået et forlig med Dansk Folkeparti om at afvikle lukkeloven og vedtage en ny søndags- og helligdagslov (se Økonomiministeriet). Det betyder, at forretninger fra 1. oktober 2012 kan holde åbent, når de vil, bortset fra helligdage (altså minus søndage ... og lørdage ... og fredage) samt andre særlige dage (juleaftensdag, nytårsaftensdag efter 15.00 og grundlovsdag).

Endelig! Lukkeloven har overlevet flere borgerlige regeringer og især Det konservative Folkeparti har kæmpet imod en liberalisering pga pariets særlige relationer til butiksejere og småkøbmænd. Så det er godt at se, at loven bliver afviklet under en konservativ minister. Og selvom lukkelovsbestemmelserne ikke helt afskaffes, så er frihed til at holde åbent i 365 minus 12,5 dage om året da en liberalisering, der er værd at fejre.

Hvorfor det lige har været så vigtigt at bevare lukkeloven på de sidste 12,5 helligdage og andre særlige dage kan man få en forklaring på i Berlingske Tidende i dag, som bragte i et interview med Økonominister og partiformand Lene Espersen:

"Jeg synes stadigvæk, at de butiksansatte skal have mulighed for at holde fri, ellers vil det blive sværere at få folk til at søge arbejde i detailhandlen, fordi man ikke kan have en sikkerhed for, at man ikke skal arbejde på de mest mærkelige tidspunkter, så jeg holder fast i at helligdagen er en hviledag"

....

"Jeg tror stadigvæk, det er vigtigt, at der er nogle dage, hvor man kan få lov til at holde fri, og hvor man kan holde helligdagen hellig. Det betyder noget for mange familier, at der er dage som juleaften og påskedag, hvor man ikke bliver tvunget til at stå i butik hele dagen. Jeg tror heller ikke, så mange borgere efterspørger, at butikkerne er åbne der"

Det er klart! Butikkerne kan ikke skaffe arbejdskraft, hvis de ikke tvinges til at holde lukket på dage, hvor de alligevel ikke vil holde åbent, fordi der ingen efterspørgsel er! Og nu er hviledagen ikke hellig, men helligdagen hviledag! Altså bortset fra søndag!?!.

Dansk Folkeparti har også markeret sin indflydelse ved at sikrer, at byggemarkeder, småkøbmænd og bagere kan holde åbent helt frit allerede fra 1. juli 2010. DF styrker gør-det-selv-folket, så de både kan komme i byggemarkedet og få romkugler på søndage. Gør-det-du-er-bedst-folket kan som sædvanlig vente.

Og Lene Espersens begrundelse denne undtagelse?

"Fordi bagerne ofte vil holde åbent på tidspunkter, hvor andre gerne vil holde lukket. Det kan være på store bededag, hvor de gerne vil sælge varme hveder"

Varme hveder Store Bededag? Mon dog?

Aamund tigger statsstøtte til biotekindustrien

Normalt er Asger Aamund en liberal stemme i debatten om Danmarks fremtid, velfærdsstat og skattetryk, som jeg har stor respekt for. Men ikke i dag. Ifølge Børsen (10/8) står Asger Aamund nemlig med hatten i hånden og tigger offentlige støttekroner til dansk biotek, som han selv har betydelige interesser i.

Økonominister Lene Espersen lover på vegne af VK-regeringen, at lægge et "anseeligt beløb i Vækstfonden til risikovillig kapital målrettet biotek og andre med behov for saltvandsindsprøjting". Det er en del af den kredithjælpepakke til erhvervslivet på 5 mia. kr., som VK-regeringen i hast har besluttet, som jeg skrev om i går. Men denne støtte er ikke nok for Aamund, der gerne ser at VK-regeringen årligt afsætter 2 mia. kr. til risikovillig kapital.

Ifølge Aamund er venturemarkedet frosset fuldstændig til. Venturefondene har ikke kapital til nye investeringer og tilsyneladende svært nok ved at finansiere eksisterende porteføljevirksomheder.

Det er meget muligt, at der er ikke er flere investeringskroner i danske biotekfonde. Og hvad så? Mig bekendt sidder inter-nationale medicinvirksomheder på store pengekasser og de er på udkig efter opkøbsmuligheder, både biotekselskaber og nye lægemiddelkandidater, som kan fylde op i tørre pipelines. GSK har eksempelvis lige besluttet at investere i NeuroSearch A/S. Men deruodver er der vel også investeringsfonde i udlandet, som dansk biotek kunne bejle til.

Men Aamund vil åbenbart hellere have staten og Vækstfonden end private som investorer. Efter østeuropæisk forbillede skal staten altså satse på investeringer i højteknologiske virksom-heder, som er ude af stand til at skaffe privat kapital. Men Aamund ved vel bedre end nogen anden her i landet, at investeringer i biotek og andre tekonologivirksomheder nærmest er det rene lotterispil.

Der er altid grund til at være betænkelig ved statslige investe-ringer i erhvervslivet. For det første har staten næppe forudsæt-ninger for at udvælge de bedste investeringsprojekter. Det, der vil ske, hvis staten går ind, er formentlig, at staten vil ende op med at investere i virksomheder, som ikke selv kan rejse den risikovillige kapital (og det er der måske en grund til!). For det andet vil statslige investeringer i biotek og andre højteknologiske betyde statsstøtte til industrien, som vil forvride markedet (også selvom det er i form af risikovillig kapital, da den statslige kapital formentlig er billigere for virksomheder og fordi staten må afskrive en del af investeringer efter konkurser). I den henseende er der ikke forskel på statslig støtte til skibsværfter og biotek. Det er risiko for, at industrien går hen og bliver destruktiv (hvor input er mere værd en output). For det tredie kan statslige investe-ringer forhindre eller udgøre hæmsko for strukturtilpasning i en biotekindustrien, som måske har behov for fusioner, sammen-lægninger og rationalisering.

Men der er også specifikke grunde til, at staten ikke bør indskyde skatteborgernes penge i biotek. Gary P. Pisano, Harvard Business School, viste i 2006 i bogen "Science Business - The Promise, The Reality, And the Future of Biotech", at 30 års investeringer i biotek ikke har givet et afkast, som man måske kunne forvente. Tværtimod. Kun få virksomheder har haft succes. Og med økonomiske krise og stigende budgetunderskud i mange lande, er der næppe udsigt til, at det bliver lettere at bringe nye lægemidler på markedet. Kunne disse forhold måske være en medvirkende årsag til, at investorer er tilbageholdende? Udover at der måske allerede er investeret for meget i kapitaltunge virksomheder under højkonjunkturen p.g.a. den lave rente?

Men som andre, der går tiggergang til politikerne på Christians-borg, forstår Aamund at sælge sin vare:

"De [VK-regeringen, red.] har været længe om det, men har set, at problemet er ved at være akut. Det vil betale sig mange gange, hvis de sætter det i gang, men det skal ikke være noget småtteri. Penge skal ud at rulle, men de skal selvfølgelig rulle de rigtige steder."

Argumenterne er ikke meget bedre end de argumenter, man eksempelvis hører fra den kolkektive trafik, dansk filmindustri eller landsdelsscenen.

Nøden lærer nøgen kvinde at spinde!