Alle er lige, men nogle er mere lige end andre (II)

Sidste lørdag forudså jeg, at Stephen Kinnock ville ende med at blive skattepligtig i Danmark. Nu har Kinnock frivilligt valgt at indsende selvangivelse for 2009, så Kinnock er kommet skattevæsenet i forkøbet. Men mon ikke skattevæsenet alligevel er helt enige i, at Kinnock har skattepligt i Danmark?

Under alle omstændigheder er det belejligt for Kinnocks kone og formand for Socialdemokratiet, Helle Thorning-Schmidt, at få denne historie ud af medierne. Den forgangne uge har for Thorning-Schmidt været præget af noget, der ligner søforklaringer og så en gevaldig kovending i det personlige skattespørgsmål. Først var Kinnock hjemme hver weekend fra torsdag/fredag til søndag, så var der tale om langt færre weekender. Først var det fuldstændig klart, at Kinnock kun skulle betale skat i Schweiz, så var der tale om en "gråzone". Først havde parret et solidt kendskab til skattereglerne, så vidste det internationale par pludselig ikke, at en borger sagtens kunne være skattepligtig i 2 lande på sammen og betale skat begge steder.

Det er ikke overraskende, at tilliden til Thorning-Schmidt er dykket. Mange har indtryk af en dobbeltmoral hos socialdemokraternes formand, hvor der gælder særlige regler for formanden end befolkningen, når det gælder skat og skole.

Flere læsere har kommenteret mit indlæg om Kinnocks betaling af skat i Danmark og stillet spørgsmålstegn ved min begrundelse for Kinnocks skattepligt i Danmark. Flere har således fremhævet, at Kinnock ikke er "hjemhørende" i Danmark og heller ikke tidligere har været skattepligtig i Danmark, hvorfor der skal mere til at gøre ham skattepligtig baseret på "livsinteresser". Det er nok korrekt, især da Kinnock ikke formelt har været medejer af boligen sammen med konen efter 2004. At han så arbejder hjemmefra og har møder med kunder i Danmark, mens han opholder sig i landet, er tilsynelandende nok til at gøre Kinnock skattepligtig. Men jeg er ikke skatteekspert og reglerne for dobbeltbeskatning er komplicerede, så man bør nok ikke lægge for megen vægt på min vurdering af spørgsmålet om skattepligt. Og tal med en revisor, hvis du arbejder eller overvejer at arbejde og opholde dig i mere end ét land, hvoraf det ene er Danmark.

Alle er lige, men nogle er mere lige end andre (I)

Socialdemokratiets formand har på det seneste forårsaget en fornyet debat om skat. Ikke med nye forslag til brandbeskatning af klippede får i Danmark udover dem, som allerede er fremsat. Men der været en heftig debat om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock personlige skatteforhold. Årsagen er, at Kinnock, som arbejder i Geneve, overraskende nok har valgt kun at betale skat i Schweiz og slet ikke i Danmark.

Thorning-Schmidt har som formand for Socialdemokratiet bekæmpet "skattelettelserne til de rige" og kæmpet for øget beskatning af "millionærer". Mange ser det derfor som en slags dobbeltmoral, når Thorning-Schmidt og Kinnock ikke betaler skat selv for Kinnocks indkomst erhvervet i Schweiz. Mange danskere tænker nok på Orwellsk udsagn: "Alle er lige, men nogle er mere lige end andre".

Nu er der næppe tvivl om, at familien Thorning-Schmidt-Kinnock tilhører "de rige" i Danmark. Lad mig slå en ting fast med det samme. Jeg kan ikke se noget galt i, at Kinnock kun betaler skat i Schweiz. Det er her, hvor han bor og arbejder, bortset fra i weekender og ferier.

Men jeg er sikker på, at Kinnock får problemer med det danske skattevæsen, som har et aldeles finmasket net, når det gælder om at prøve at få fat i indkomster udenfor landet. Det fremgår af dagspressen, at Kinnock og Thorning-Schmidt henholder sig til regel om, at Kinnock ikke skal betale skat, medmindre han opholder sig i Danmark mere end 180 dage om året. Men her tager de fejl og jeg ved det, da jeg selv tidligere har været i en lignende situation.

I 2001 flyttede jeg til England for at arbejde. Min familie skulle ikke flytte med førend kontrakten var på plads, så jeg boede og arbejdede i England i ugen. Ligesom Kinnock tog jeg hjem i weekender, dvs. hjem med sidste fly fredag aften og tilbage igen med første fly mandag morgen. Det blev en praksis, jeg hurtigt måtte ændre efter første møde med revisor. Når man enten ejer fast ejendom i Danmark (med bopælspligt) og/eller har sin familie (kone) i Danmark, vil skattevæsenet fastslå, at man har sin "livsinteresse" i Danmark. Det betyder, at skattepligten indtræder ved 7 påbegyndte døgn i Danmark om måneden. Så mine weekendture talte for 4 påbegyndte døgn, selvom jeg landende i Kastrup fredag aften kl. 21.45 og forlod landet igen mandag morgen kl. 8.10. Jeg måtte ændre min hjemrejse til lørdag morgen og rejse tilbage til søndag aften, foreslog revisor, og holde særdeles nøje øje med dagene i Danmark.

Der er i øvrigt det groteske forhold, at skattevæsenet kan fastslå, at en dansk statsborger har "livsinteresse" i Danmark og beskatningspligt i Danmark, men stemmeret kan man ikke opnå. Det var tilsvarende, som var anledning til den amerikanske revolution.

Derfor er jeg ikke et sekund i tvivl om, at skattevæsenet vil fastslå, at Kinnocks "livsinteresse" er i Danmark og så fanger bordet, hvis han kommer mere end 7 påbegyndte døgn i Danmark om måneden. Med mindre Thorning-Schmidt og Kinnock virkelig er mere lige end andre.

Politiske løgne

Professor Peter Kurrild-Klitgaard skriver i Berlingske Tidende (24/6) om politiske løgne, som fylder mere og mere i det politiske billede i Danmark. Det gælder både VK-regeringens påstand om, at der har været skattestop i Danmark siden 2001 og oppositionen overdrevne kritik af dagpengereformen.

Danmark som foregangsland (I)

Det er egentlig ganske forbavsende, hvor meget VK-regeringens arbejdsprogram "Danmark 2020 - Viden > vækst > velstand > velfærd" minder om SR-regeringens "Danmark som foregangsland" fra 1998. Sidstnævnte blev søsat af tidl. statsminister Poul Nyrup Rasmussen, tidl. finansminister Mogens Lykketoft og tidl. økonomiminister Marianne Jelved i 1998, da SR-regerinegn lige akkurat (med få hundrede færørske stemmer) havde vundet over oppositionen ved folketingsvalget.

Efter valget erklærede SR-regeringen "reformpause" og lancerede projektet "Danmark som foregangsland", som satte nogle overordnede mål for 2005 ("flere i arbejde, færre på passiv forsørgelse, bedre miljø, fortsat velfærd og mindre gæld") uden konkrete handlingsplaner. Og regeringen forsøgte at sammenligne Danmark med en andre lande. Formålet var primært at tegne et billede af Danmark som en socialt mønstersamfund. SR-regeringen udsendte en stribe pamfletter i temarækken på forskellige politikområder. Her er et citat fra den første:
VK-regeringen har vel i realiteten fortsat denne "reformpause", hvis man med reformer forstår mere radikale ændringer i velfærdsstatens pensions- og understøttelsessystemer. Takket være højkonjunkturen har maskinen kunne fortsætte derudaf uden justeringer. Og der er heller ikke lagt op til reformer på denne side af et folketingsvalg. Det kan selvfølgelig tænkes, at der kan (og det bør der) gennemføres reformer efter et valg, men lad os nu se.

"Planen for udviklingen i dansk økonomi frem til 2005 er en del af et større og langsigtet projekt. Det er regeringens ambition, at Danmark over en bred front skal være et foregangsland. Vi skal udnytte vores styrker bedre og rette op på vores svagheder".

Det kan nemlig meget vel vise sig at blive overordentlig vanskeligt at skaffe den politiske opbakning til reformer i en tid med høj eller stigende arbejdsløshed. Opbakningen skulle helst komme fra begge sider, så den ene side ikke har noget at udsætte den anden for i en valgkamp. Men man kan sagtens forestille sig, at en socialdemokrater og folkesocialister i opposition ikke vil medvirke til at fjerne efterlønnen, når der nu er så mange arbejdsløse...

I det mindste har statsminister Lars Løkke Rasmussen og VK-regeringen undgået den oplagte fejl at fremstille Danmark som værende en foregangsland. For hvorfor skulle politikere dog medvirke til at reformere noget, hvis det er allerede er det bedste i verden....?

Frederiksen om fri hash

Det konservative Folkeparti er ikke alene om at vende sig mod fri hash. Socialdemokraternes Mette Frederiksen konkurrerer med Tom Behnke og tanterne med stor forudsigelighed. Det er måske ikke overraskende, at Frederiksen, der kører en kampagne for at få forbudt købesex (hun er efter forbrugerne og ikke luderne), også vil forbyde hash. Frederiksen vil vel forbyde alt, som ikke er "godt". Det næste bliver vil alkohol, foie gras og porno. Punditokraterne.dk har en kommentar til Frederiksens (og Behnke) lidet gennemtænkte argumenter.