Den tikkende gældsbombe

Die Spiegel bragte i sidste uge tre artikler, der med avisen egne ord beskriver, hvordan EU skabte verdens mest "ustabile valuta" og fik tilskyndet en kraftig forøget gældsætning i Europa. Altså hvordan tyske og europæiske ledere "ofrede økonomiske principper til fordel for romantiske visioner".

Første artikel (5/10) beskriver euroens tilblivelse, der blev til med Maastricht Traktaten fra 1992. I henhold til denne traktat skulle bestå af 3 søjler, hvoraf den økonomiske søjle skulle færdiggøres med en økonomiske og monetær union. Ideen om fælles valuta var af ældre dato, men murens fald og foreningen af Tyskland fik franskmændene til at kræve det som pris for genforeningen. Ellers beskriver artiklen, hvordan euroen gik fra at være en medlemsklub, hvor der blev stillet krav til økonomiske politik og sanktioner for manglende overholdelse til en klub for alle uden sanktioner. Da landene skulle udvælges, var Tyske og europæiske politikere klar over, at grækerne og andre lande sminkede deres nationalregnskaber for at komme med i euroen og få adgang billigere statslån. Men politikerne overhørte bevidst advarsler fra økonomer og centralbankchefer. Udvælgelsen af lande, som kunne deltage i euroen, blev dikteret af politiske og ikke økonomiske hensyn. Forundskansler Helmut Kohl ønskede en historisk beslutning. Derfor fik Grækenland, Italien og Belgien lov til at kome med. Selv europæiske økonomer var dog også "romantiske og blinde overfor risici forbundet med den fælles valuta", skriver Die Spiegel og citerer professor Kenneth Rogoff, amerikansk økonom og tidligere cheføkonom for IMF. 

Anden artikel (6/10) viser, hvordan Grækenland udnyttede det nye medlemsskab af euroen til at skaffe billige lån uden at ændre den økonomiske politik.Grækenland fik oprettet et lånekontor, der fik til opgave at "skaffe så mange penge" som muligt gennem udstedelsen af euro statslån. Det var der stor efterspørgsel efter. Og artiklen beskriver også, hvordan Tyskland og Frankring fik fjernet sanktionsmulighederne, da disse lande tidligt fik problemer med at overholde kravene. Det var forbundskansler Gerhard Schröder, der førte kniven. Måske var det pinligt for Tyskland, at de skulle være første land, der ikke kunne overholde kravene, måske var det indenrigspolitik, men under alle omstændigheder sendte det et uheldigt signal til sydeuropæerne. Der sker ikke noget, hvis man ikke overholder kravene.

Sidste artikel (7/10) diskuterer hvilke muligheder, der er for at komme ud af den nuværende krise. Kort sagt findes der to muligheder: 1) En omfordelingsunion, "transfer union", hvor landene i nord med orden i økonomien i mange år ud i fremtiden vil overføre velstand til lande i syd med uorden i økonomien eller 2) en mindre monetær union, hvor kun lande med orden i økonomien deltager i den fælles valuta. Det betyder i hvert fald farvel til Grækenland og en statsbankerot, der vil ende op med at æde kapitalen op i nordeuropæiske banker og dermed staterne i form af redningspakker. Det er således som valget mellem pest og kolera.

Artiklerne giver samlet et godt overblik over statsgældskrisen og euroen, specielt med et tysk perspektiv. Det er særlig interessant, fordi tyskerne har jo ofret D-marken for euroen og Tyskland er toneangivende, når det gælder udviklingen af det europæiske samarbejde.

Græsk indkøb af u-både i Tyskland, som landet ikke har behov for

WSJ har en artikel (11/7) om Grækenlands forsvarsbudget og våbenkøb i Tyskland, Frankring og USA. For at gøre en lang historie kort, så har Grækenland et væsentlig større forsvarsbudget end resten af EU (det dobbelt i % af bruttonationalproduktet), hvilket i et vist omfang kan forklares i rivaliseringen med det meget større Tyrkiet.

Grækenland køber også flere våben og WSJ beretter, at landet har købt 4 U-både, som det vidst ikke behøver (ifølge den øverste chef for den græske flåde, som trådte tilbage før tid tidligere på året). En U-båd er leveret og den lever ikke op til forventningerne. Men indkøbet af U-både skaber jobs i både Grækenland og Tyskland (og hvad betyder det så, om de virker?).

Samtidig er flere tyske firmaer ved at blive undersøgt af politiet for bestikkelse. De har tilsyneladende udbetalt millioner til græske politikere for at få aftalen på plads. Flere direktører i de tyske firmaer bag våbenhandlen er allerede trådt tilbage. Og WSJ påpeger også, at en genforhandling af aftalen, der indebærer at Grækenland køber 2 U-både yderligere (som de sikkert har ligesåmeget brug for som de første 4, hvoraf altså kun 1 er leveret og ikke lever op til forventningerne), faldt endelig på plads i marts. Det er på samme tidspunkt som EU blev enige om hjælpepakken til Grækenland. WSJ gransker i sammenfaldet, men alle afviser, at de to ting har noget med hinanden at gøre!

I øvrigt kan man læse i artiklen, hvordan skiftende græske regeringer drillede hinanden ved at flytte bogføringsdatoen for ubådene frem og tilbage mellem forskellige regnskabsår, så først den ene, så den anden regering kom til at fremstå i dårligt lys.

Dette er en rigtig moderne græsk tragedie.

Budgetunderskud, Euro og ansvarlig økonomisk politik

Lektor Christian Bjørnskov har et indlæg på punditokraterne.dk om den nye fond i EU-lande, som skal støtte lande, der kommer i selvskabte vanskeligheder pga. store underskud og gældsætning. Det er, som Bjørnskov skriver, vanskeligt at se den økonomiske logik i beslutningen. Muligheden for hjælp er betinget af, at landene fremlægger "handlingsplaner", hvilket Bjørnskov sammenligner med arbejdsformidlingernes indsats for at få folk i arbejde.

Endvidere forklarer Bjørnskov hvorfor den danske fastkurspolitik overfor D-mark og Euro er mere disciplinerende end medlemsskab af Euroen. Den mindste afvigelse fra dydens smalle stig vil bringe kronen under pres og få Danmarks Nationalbank til at hæve renten for at forsvare kronen. Det ville ikke ske, hvis vi var med i Euroen. Det er med andre ord flere frihedsgrader for uansvarlige politikere indenfor end udenfor, hvilket Grækenlands bedrifter de seneste 10 år vidner om.

Græsk redningspakke mere end fordoblet på et par uger

Den Internationale Valutafond (IMF) og euro-landene er blevet enige om en redningspakke til Grækenland på 110 mia. EUR, skriver WSJ(3/5). Det er mere end det dobbelte af, hvad euro-landene lovede for et par uger siden. Til gegæld vil Grækenland skære i de offentligt ansattes lønninger, hæve skatterne, hæve momsen, skære i udgifterne, indføre nye gebyrer for virksomheder, sænke pensionen til og øge tilbagetrækningsalderen for offentligt ansatte. Det er med andre ord en pakke af nødvendige økonomiske reformer og tiltag, som for længst burde være gennemført. Redningspakken kommer et par uger før at den græske regering kunne være løbet tør for kontanter, hvis det ike var lykkedes at rejse kapital på markedet. Det er med andre ord i sidste øjeblik.

Renten på græsk statsgæld nu lig med renten på kreditkort

Renten på 10-årige græske statsobligationer er nu over 11%. På 2-årige obligationer er renten over 15%, hvilket svarer til den rente, forbrugerne betaler på kreditkort i mange lande. Men renten på spanske og portugiske statsobligationer er også på vej i vejret. Læs mere i NYT (28/4).

The Economist om statsunderskud i Grækenland, resten af PIIGS-landene og Euroen

The Economist har en artikel i det seneste nummer om Euroen efter Euro-landenes hjælpepakke til Grækenland. Euro-landene kan nok på kort sigt redde Grækenland og banker i Euro-zonen, som har store udlån til den græske regering. Men Grækenland skal igennem en omfattende økonomisk hestekur for ikke at stå med hatten i hånden igen og tigge om nye hjælpepakker.

Men der er også brug for omfattende reformer og nedbringelse af statsunderskuddet blandt de øvrige lande i Euro-zonen med store underskud, som Portugal, Spanien, Italien og Irland (der sammen med Grækenland udgør de såkaldte PIIGS-lande). The Economist skriver, at Euro-landene nok kan redde Grækenland, fordi det er en lille økonomi, men det vil være umuligt at lave en hjælpepakke for Italien eller Spanien. Derfor haster det med strukturreformer. The Economist giver Euro-landene 3 år til at redde Euroen.

Den græske tragedie fortsat

Det svageste led i Euro-kæden, Grækenland, har nu officielt bedt EU Kommissionen, Den International Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB) om økonomisk hjælp, skriver WSJ (16/4). I weekenden enedes Euro-landenes finansministre om en hjælpepakke, der vil give den græske stat mulighed for at låne op til 30 mia. EUR fra de 15 øvrige Euro-lande (3-årige lån) og 15 mia. EUR fra IMF.

Grækenland vil kunne låne til en rente på omkring 5% fra de øvrige Euro-lande, hvilket er noget lavere end renten på markedet, som er nået op på 6,7-7,3%. Risikopræmien på græske statsobligationer er steget og ligger på over 4% i forhold til Tyskland for lån med 10 års løbetid.

Grækenland er en økonomisk ruin. Landet er plaget af korruption eller systematisk korruption, som premierminister George Papandreou sagde efter sin tiltræden sidste år, hvilket i henhold til en rapport fra Brookings Insittute unddrager statskassen for op mod 8% af bruttonationalproduktet, som beskrevet i WSJ (16/4). Landet kom kun med i Euroen, fordi regeringen svindlede med de officielle statistikker, så man kunne opfylde kravene for deltagelse. Og så er landet plaget af faldende fødselsrate, markant stigning i antallet af ældre, en socialpolitik der ansporer folk til at trække sig tilbage tidlligere end i resten af EU og i øvrigt arbejde, som påpeget af professor Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske Tidende for et par uger siden (25/3):

"Den græske fødselsrate har været faldende, så der nu kun fødes lidt mere end halvt så mange børn, som der skal til for at opretholde befolkningens størrelse, og med den konsekvens at grækernes gennemsnitsalder har været støt stigende, så befolknings-andelen på over 65 år er steget fra 11 pct. i 1970 til knap 25 pct. i dag og med udsigt til at nå ca. 33 pct. indenfor de næste fire årtier. Græske politikere har gennem deres socialpolitik samtidig opmuntret grækerne til at arbejde mindre, således at det kun er ca. 40 pct. af de 55-65 årige, der arbejder - mens det er 10 procentpoint flere i EU som gennemsnit og hele 20 procentpoint flere i USA, og konsekvensen er en eksplosion i overførselsindkomsterne. For at dække det har grækerne allerede hævet skatterne markant: Indkomstbeskatningen af gennemsnitslønmodtageren er en af de højeste i Vesten (42 pct.) og højere end både OECD-gennemsnittet (37 pct.) og USA (30 pct.). »Ikke så mærkeligt, at så mange grækere finder det mere profitabelt at trække sig tilbage eller flygte fra skatterne«, som den amerikanske økonom Steven Malanga skrev for nylig".

Det strukturelle underskud på statsbudgettet er så stort, at Grækenland skal nedbringe de offentlige udgifter eller øge skatterne med hvad der svarer til 10% af bruttonational-produktet (BNP). Man må håbe, at EU Kommissionen og IMF kan opstille betingelser for hjælpepakken, der bringer Grækenland ind på et spor, hvor landet er på vej sund og bæredygtig offentlig udgiftspolitik. Der er ingen tvivl om, hvad en sådan politik bør bestå i: Grækerne skal arbejde mere, blive væsentligt længere på arbejdsmarkedet, stikke færre penge under bordet, spare mere op og investere mere i levedygtige erhvervsvirksomhed. Altså kort sagt en kulturrevolution.

ECB arbejdspapir: EU har brug for stærkere mekanismer til at sikre sund og bæredygtig finanspolitik

Den Europæiske Centralbank (ECB) har udsendt et arbejdspapir om krisen og de offentlige finanser. Krisen har som bekendt medført ekstraordinære store underskud på de offentlige budgetter som følge af faldende skatteindtægter, stigende udgifter til arbejdsløse, stimuleringspakker samt forskellige hjælpe- og redningspakker til primært den finansielle sektor. 13 ud af 16 Euro-lande havde ved udgangen af 2009 så store underskud, at det aktiviteret en særlig produce i Vækst- og Stabilitetspagten.

Der er risiko for et negativt loop med stigende renter som følge af højere offentlig gældsætning i Euro-landene og lavere vækst. Derfor er det vigtigt at nedbringe budgetunderskuddene og gældssætningen. Papiret konkluderer blandt andet (mine fremhævelser):

"Once the recovery is evident, governments need to start exiting from the fiscal stimulus and shift to substantial fiscal consolidation in order to return to sound and sustainable fiscal positions. Fiscal exit and consolidation strategies should be well specified, duly communicated and implemented in a timely manner in order to maintain confidence in longer-term fiscal sustainability. The existing EU fiscal framework, as embedded in the relevant provisions of the Treaty and the Stability and Growth Pact, provides the appropriate coordination mechanism. In this respect, the precedent of coordinated fiscal expansions within the framework of the European Economic Recovery Plan calls for particular attention. To prevent the risk of an erosion of the EU fiscal framework, it is important that the provisions of the Treaty and the Stability and Growth Pact are fully respected and implemented in a strict manner.

From the recent fiscal developments, the following lessons emerge for the implementation of the EU fiscal framework in post-crisis times. First, at the EU level, only high-quality information will enable an accurate assessment of the fiscal situation in individual countries [apropos budgetsvindlen i Grækenland, red.]. In this respect, the existing EU fiscal surveillance process – also with regard to the reliability of fiscal data – needs to be strengthened. Second, outside crisis times, market incentives are often not sufficiently strong to promote sound national fiscal policies. Moreover, the EU’s institutional incentives for ensuring fiscal discipline face a number of challenges. Therefore, at the national level, effective complementary institutions, binding medium-term fiscal policy frameworks as well as strong monitoring and enforcement mechanisms could be put in place to ensure fiscal discipline in both good and bad economic times. Overall, both at the EU level and the national level, a more powerful application and enforcement of the EU fiscal rules for sound and sustainable fiscal positions will be required".

Kreativ bogføring i Euro-landene underminerer Væksts- og Stabilitetspagten

EU-landene vedtog i 1997 den såkaldte Væksts- og Stabilitetspagt i forbindelse med introduktionen af Euroen. Pagtens formål er som bekendt at undgå uforholdsmæssigt store budgetunderskud i EU-landene, dvs. årlige budgetunderskud over 3% og statsgæld på mere end 60% af bruttonationalproduktet. Men pagten er naturligvis ikke meget værd, hvis andre medlemslandene, EU eller de finansielle markeder ikke kan regne med, at de officielle statistiske opgørelser over budgetunderskud og statsgæld viser et retsvisende billede.

Det er langt fra tilfældet. Selvom EU har harmoniseret opgørelsesmetoden, er kreativiteten i medlemslandene stor. Kreativ bogføring spillede således en afgørende rolle for at Grækenland overhovedet fik lov til at komme med i Euroen. Grækenland har også siden 1997 haft en praksis, som har forsøgt at skjule skjule størrelsen af budgetunderskuddet. Det er sket ved enten af holde udgifter helt uden for (forsvarsbudgettet er hemmeligt og skal derfor ikke tælles med, argumenterede de kreative grækere) eller ved skabe kunstige indtægter gennem frasalg af ejendomme, indtægter fra forskellige aktiver mv.

Grækenland er et ekstremt eksempel. Men Grækenland er ikke det eneste land, som har udøvet kreativ bogføring og frasalg af aktiver for at pynte på budgetterne. Det samme har Portugal, Frankrig og selv Tyskland, som man kan læse i WSJ (22/2).

Det er grotesk, at ministre og politikere på denne måde straffrit kan begå handlinger, som i den private sektor ville være den stensikre vej til nærmeste fængselscelle. Det minder lidt for meget om Enrons bogføringspraksis, det som foregår i Athen og andre europæiske hovedstæder. Det er et stort problem, at alle lande på kort sigt kan drage fordel af snyde andre lande. Men på langt sigt bliver kommer alle lande til at tabe, når markeder mister tilliden, kræver risikotillæg for at låne ud til euro-lande og større offentlig gældsætning fortrænger private investeringer, som kunne skabe vækst i økonomierne.

Tyskland og andre EU-lande vil garantere Grækenlands gæld

WSJ (11/2) skriver, at EU under ledelse af Tyskland vil garantere Grækenland og andre EU-landes statsgæld. Der er tale om indirekte statsstøtte til Grækenland, da landet kan låne til lavere rente end ellers. Spørgsmålet er naturligvis, hvilke krav der vil blive stillet. WSJ skriver meget rigtigt:

"In a sense, the euro is a risky experiment, an economic alliance built on common monetary policy but independent fiscal management, coupled with a weak political pledge that no individual country will spend too much—a rule that Greece has repeatedly violated over the past decade. Greece's budget deficit for 2009 is expected to come in at close to 13% of its gross domestic product, far above the EU's ceiling of 3%".

Den græske tragedie

Eurozonens svageste led, Grækenland, der kun kom med i Euroen, fordi landets regering fuskede med de økonomiske nøgletal og dermed bedrog resten af EU om landets økonomiske, er nu mere eller mindre sat under administration af EU Kommissionen. Det sker få dage efter afsløringen af "ny" statsgæld i Grækenland og mens renter på græske statsobligationer stiger og aktiekurserne falder. Grækenland ligner mere og mere en trojansk hest i Eurosamarbejdet, som kan ende op med at blive en byrde for andre lande, som enten må redde Grækenland ud af problemerne eller akceptere højere risikopræmie.

Grækenlands socialistiske regering skal nu gennemfører en række dramatiske budgetforbedringer, som vil reducere underskuddet på de offentlige budgetter fra 12,7% sidste år til under 3% i 2013. Det kommer bl. a. til at bestå i lønnedgang for offentligt ansatte, pensionsreformer og nye afgifter. Markedets reaktion har været behersket. Der er fortsat en høj risikopræmie på græske statsobligationer sammenlignet tilsvarende tyske. Mon ikke markedet venter reaktionen i befolkningen, som plejer at være noget med gadekampe med politiet. Og naturligvis regeringens viljestyrke til at spænde livremmen ind og gennemføre de upopulære reformer og nedskæringer.

Statsgæld vælter ud af skabene i Grækenland

Tilliden til den græske regeringen under ledelse af premierminister George Papandreou og de græske myndigheder i det hele taget har lidt endnu et knæk efter at eksperter har fundet yderligere 40 mia. EUR i "skjult" statsgæld. Eksperterne blev sat til at undersøge myndighedernes forsøg på at fifle med gælden efter tidligere afsløringer, men det er uklart om tallene skal revideres igen. Markedet har reageret på nyheden ved at sende den effektive rente på 10-årige statsobligationer op på 6,74% eller 3,55% mere end for tyske statsobligationer.

Professor Joseph Stiglitz mener ifølge The Daily Telegraph (3/2), at EU lider af budget "fetishisme" og at det gør problemerne værre. Stiglitz foreslår, at der udstedes en Euro Bond, som er bakket op af EU-landene kollektivt.

Det kan godt være, at det vil gøre livet lidt lettere for den græske regering lige nu. Men på længere sigt er det opskriften på alvorlige økonomiske problemer. Det vil gøre det lettere (og billigere) for regeringer at føre en uansvarlig økonomisk politik. Det vil føre til moralsk hasard, hvor nationale regeringer vil forsøge at drage fordel af de billige lån, mens for EU som helhed vil det betyde mere gældsætning og højere rente. Prisen vil blive betalt af lande, som fører en relativ ansvarlig økonomisk politik.

Skæbneår i 2010 for Euroen: Grækenland inde eller ude?

2009 blev året, hvor banker, private husholdninger og virksomheder konsoliderede økonomien ovenpå finanskrisen i efteråret 2008. Det skete til trods for markante lettelser i både penge- og finanspolitik. Mens private havde travlt med konsolidere, eksploderede offentlige underskud i EU. Mens EU-og Euro-landene var i stand til overholde kravene til offentlige underskud i procent af bruttonationalproduktet under højkonjunkturen, er sårbarheden i budgetterne for alvor kommet frem i lyset i 2009. I Euro-zonen er underskuddene vokset fra 2% i 2008 til 6.4% i 2009 og det ser endnu værre ud for 2010, hvor det forventes at stige til 7,0% ifølge WSJ (30/12).

Problemerne for Euroen er blevet tyderligere i løbet af året med voldsomme budgetunderskud i særdeleshed i Grækenland og Irland, men andre lande har også store budgetunderskud såsom Spanien, Italien og Portugal. Investorer kræver nu et risikotillæg på græske statsobligationer på omkring 2,7-2,8% i forhold til tyske statsobligationer, mens det er cirka 1,5% for irske statsobligationer. Præmierne er steget i takt med nedjusteringer af kreditværdigheden og diskusionerne om, hvad der vil ske, hvis et Euro-zone land faktisk var ude af stand til at betale sine kreditorer, hvilket efterhånden ikke kan udelukkes. I princippet er der tre muligheder: 1) Centralbanken hjæper ved at trykke pengene, hvilket indirekte går ud over alle andre lande, 2) Regeringerne i Euro-zonen laver en hjælpepakke til det nødlidende lande eller 3) Landet udtræder af Euroen og gennemføre en devaluering.

Hvad det ender med for Grækenland, hvis landet ikke gennem-fører markante offentlige besparelser og  budgetforbedringer, vil 2010 måske vise. Det bliver i hvert fald spændende at se om græske drachmer får sin renæssance. Men mon ikke tyskere vil være mere interesserede i billigere ferierejser til Grækenland end at betale for hjælpepakker til de(t) ustyrlige folk sydpå?